Garant Udlejning præsenterer robotskæremaskinen Cut’n Move

Et helt nyt produkt er landet på hylderne hos Garant Udlejning. Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en fabriksny robotskæremaskine, som går under navnet Cut’n Move. Det er odenseanske Odico, som har opfundet og leveret Cut’n Move, og de er pionerer og førende i verden inden for robotteknologi til byggeindustrien. Der er tale om en mobil fliseskærerobot, der er indbygget i en lukket standard trailer, og som kan trækkes af almindelige person- eller varebiler. Cut’n Move er i stand til at overtage det slidsomme arbejde med fliseskæring direkte på byggepladsen og via en simpel iPad-app, kan robotten nemt betjenes af enhver.

– Byggebranchen bliver mere og mere digitaliseret, og i den forbindelse var det helt naturligt for os at indgå en samarbejdsaftale med Odico A/S og deres Cut’n Move robotfliseskærer. Den er ikke alene innovativ med dens teknologi, men samtidig er den også utrolig nem at arbejde med, når man først er kommet i gang, fortæller indkøbschef i Garant Udlejning Mark Salskov.

Robotskæremaskinen kan skære i de fleste emner. Fliser af cement, beton, keramik, granit, marmor, mursten, mv. går som en leg, når diamantskæreskiven arbejder sig gennem emnet. Udover at være innovativ og nem at arbejde med, så sikrer Cut’n Move desuden et bedre arbejdsmiljø uden støv og støjgener, så du kan med fordel skære fliser i bynære områder.

Få tilskud til leje af Cut’n Move
Med Cut’n Move på markedet åbner der sig en helt ny mulighed op for bedre arbejdsmiljø og en mindre grad af nedslidning af medarbejderne, fordi medarbejderne slipper for skæve og besværlige arbejdsstillinger. Desuden er støjniveauet på robotskæremaskinen i den absolutte blide ende. Cut’n Move opererer under almindeligt brug med max 66 dB i seks meter afstand.

Som en lille sidegevinst er Cut’n Move også med i en tilskudsordning fra Arbejdstilsynet, hvilket betyder at private virksomheder kan få tilskud, når de lejer en Cut’n Move fliseskæremaskine. Har jeres virksomhed maks. 50 ansatte kan I nu søge midler fra en ny pulje fra Arbejdstilsynet, som giver tilskud til projekter, der har til formål at forebygge nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder i Danmark. Private virksomheder kan dermed få dækket op til 80 % af udgifterne ved at søge tilskud – bemærk dog at ansøgningen om tilskud skal udfyldes og sendes, inden lejemålet foretages.

Læs mere om tilskudsordningen her.

Om Odico:
Odico er førende i verden inden for robotteknologi til byggeindustrien. Med standardrobotter, egenudviklet hardware og vores banebrydende software har vi skabt en sund kerneforretning i Digital Fabrikation og skalerbare mobile robotløsninger under konceptet Factory on the Fly® til en underautomatiseret og klimaudfordret byggeindustri i forandring.

Datablad:
Cut’n Move

Instruktionsvideo: