Skip to main content

Nyt unikt udlejningskoncept

business
8. oktober 2021

ELMA INSTRUMENTS OG GARANT UDLEJNING I SAMARBEJDE

Efterspørgslen på udlejning af måle- og testudstyr har gennem de seneste år været stærkt stigende og derfor har der været behov for flere instrumenter og et bredere sortiment. For at optimere udlejningen af måle- og testudstyr har Garant Udlejning og Elma Instruments indgået et unikt samarbejde.

Vi har lagt vores styrker sammen, så Garant Udlejning fremover servicerer Elma Instruments kunder med leje af måle- og testudstyr, som er en kerneforretning for Garant Udlejning. Elma Instruments sørger for løbende opdatering af sortiment, så lejekunderne hele tiden kan forvente det bedste udstyr i udlejningen.

Elma Instruments er Skandinaviens førende distributør af test- og måleudstyr og Garant Udlejning er en af de førende virksomheder indenfor udlejning af maskiner, værktøj og måle- og testudstyr.  Samarbejdet betyder, at kunden til enhver tid kan vælge om behovet lige nu er at leje eller at købe.

Testudstyret vil bl.a. bestå af LAN-testere, netværkstestere, energianalysatorer, maskintestere, installationstestere, isolationstestere, kabelsøgere, feltstyrkemålere, termografikameraer, fugtmålere, ventilationsmåleudstyr mm.

Besøg www.elma.dk for flere informationer Elma Instruments.